Gulvvarme

Varme i gulvet er svært at undvære, når man først har stiftet bekendtskab med det. Det giver dine kolde fødder komfort, især når du ruller ud af sengen om morgenen, og så får du generelt set en meget mere jævn opvarmning af dine rum.

Der findes to forskellige slags installationer, når det kommer til at lægge gulvvarme – elbaseret gulvvarme og vandbaseret gulvvarme. Der er fordele og ulemper ved begge slags installationer, og derfor vil vi gerne hjælpe og rådgive dig i, hvilken slags der giver bedst mening for dit hjem og dit forbrug.

Elbaseret gulvvarme

Ved elbaseret gulvvarme, etableres der et net under gulvets overflade, bestående af elektriske tråde, der varmes op ved strømgennemgang. Det er en løsning, der særligt gør sig gældende på badeværelser, da temperaturregulering ikke tager særlig lang tid ved elbaseret gulvvarme.

Det er billigere at etablere elbaseret gulvvarme, fremfor vandbaseret gulvvarme, men forbruget ved elbaseret gulvvarme er noget dyrere.

Vandbaseret gulvvarme

Hvis du er til den miljøbevidste vvs gulvvarme, bør du vælge vandbaseret gulvvarme. Her bliver der lagt rillede spånplader og varmefordelere under gulvets overflade, hvori der er lagt pexrør. I rørene løber der varmt vand igennem, og det er en af de hurtigere opvarmningsløsninger – hurtigere end elbaseret gulvvarme, men stadig langsommere end ved radiatoropvarmning.

Her er prisen fuldstændig omvendt fra elbaseret gulvvarme – det er dyrere at etablere end elbaseret gulvvarme, men forbruget er langt billigere. 

Hvorfor vælge gulvvarme?

Den allerstørste faktor, der spiller ind ved beslutningen om at installere gulvvarme, er komforten. Følelsen af varme i gulvet, der omfavner dine vinterkolde fødder, findes ingen andre steder.

Desuden slipper du for rengøring og vedligeholdelse af radiatorer, og så får du altså en jævn opvarmning af dine rum, da varmen nu ligger overalt i hele rummet, frem for enkelte steder ved radiatoropvarmning. Det gør også din indretning af hjemmet mere frigjort, når der ikke længere står radiatorer i dine rum, der optager plads.

Kontakt Blik & VVS Aalborg

Mangler du en pris på gulvvarme? Det forstår vi godt. Det varierer nemlig, alt efter hvilke rum, der er tale om, så derfor skal vi bruge konkrete mål og antal kvadratmeter, for at give dig en pris på gulvvarme.

Kontakt os for at høre nærmere om priser og installationer – Vi sørger for kvalificeret og professionel rådgivning til dit næste projekt.